Kære Culturebites-kunder

Culturebites holder åbent i denne krisetid, og vi er parate til at hjælpe akut og med stramme deadlines.

Pas godt på jer selv!
Mange varme hilsner fra Culturebites-teamet

Jacob A. Riis Museum

// DA
Jacob. A. Riis var en af de mest indflydelsesrige journalister og sociale reformatorer i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han dokumenterede og hjalp med at forbedre levevilkårene for millioner af fattige immigranter i New York. Sydvestjyske Museer har skabt et spændende museum i Riis’ fødeby – i selve det hus, hvor han voksede op – som hylder Riis’ liv og arven efter ham.
Læs mere her: www.sydvestjyskemuseer.dk

Nymindegab Museum

// DA
Nymindegab Museum udvikler audio til kommende udstilling om dets malerisamling. 
I udstillingen vises malerier af nogle af de mange kunstnere, blandt andet af Laurits Tuxen, og samtidig får man fortalt historier om både kunstnerne og de lokale, som blandt andet omfattede fiskere, fiskerpiger, kromanden og mange flere. Historierne bliver fortalt via en såkaldt historiefortæller (en audioguide), som man får med sig rundt i udstillingen, og man kan høre historierne både på dansk, engelsk og tysk.
Nymindegab er et lille kulturhistorisk kunstmuseum, som ligger på kanten af Ringkøbing Fjord i Vestjylland. I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var Nymindegab – lidt ligesom Skagen – et yndet sted for malere og andre kunstnere. Kunstnerne var fascinerede af den autentiske kultur, de mødte der. 
Culturebites har assisteret med oversættelse.
Læs mere her: vardemuseerne.dk

Frederiksborg Nationalhistorisk Museum

// DA
I anledning af H.M. Dronningens 80-års fødselsdag skaber Det Nationalhistoriske Museum en udstilling, der portrætterer Dronning Margrethe d. 2.s liv, virke og særlige interesser.
Culturebites har assisteret med oversættelse.
Læs mere her: dnm.dk