Nyheder

Ses vi til efteråret?

I søndags afholdte Culturebites tredje (og i denne omgang: sidste!) talk under titlen SMÅT ER GODT. Inviteret var Luise Gomard fra Rudolph Tegners Museum & Statuepark og Catherine Lefebvre fra Karen Blixen Museet. Det var en spændende eftermiddag med mange sjove og overraskende sammenfald mellem Tegner og Blixen.

Vi pønser på at fortsætte det spændende initiativ på den anden side af sommerferien ☀️ Ris, ros og gode forslag modtages meget gerne på sprog@culturebites.dk

By |29/5 - 2018|Nyheder|

Den 27. maj 2018: Karen Blixen Museet og Rudolph Tegners Museum & Statuepark

For tredje gang i træk sætter Culturebites fokus på de små udstillingssteder i samarbejde med Teatermuseet i Hofteatret. Gennem en række talks, under titlen SMÅT ER GODT, undersøger Culturebites, hvordan de mindre museer og udstillingssteder skiller sig ud og skaber udstillinger. Den 27. maj 2018 har vi inviteret Luise Gomard fra Rudolph Tegners Museum & Statuepark og Cathrine Lefebvre fra Karen Blixen Museet – og vi glæder os til at blive endnu klogere!

Ses vi? Læs mere her.

By |7/5 - 2018|Kulturarrangementer, Nyheder|

Samarbejde med TURBINE Forlaget

Culturebites har løbende samarbejdet med Turbine Forlaget og oversat følgende udgivelser i 2017/18:

By |19/3 - 2018|Nyheder, Uncategorized|

Skjulte Skatte i Magasinet Kunst

I april-nummeret af Magasinet Kunst har Annemette Fogh, cand.mag., og Ann Patricia Breinholm Nielsen, BA-studerende i kunsthistorie, skrevet om udstillingen “Bestandsaufnahme Gurlitt” på Kunstmuseum Bern. Udstillingen rummer en række af de værker, der blev konfiskeret under Anden Verdenskig, og artiklen belyser både, hvad “entartete Kunst” historisk set har betydet, og hvad fundet af en samling som denne betyder.

By |19/3 - 2018|Anbefalinger, Nyheder, Udgivelser|

Sæt kryds i kalenderen!

SMÅT ER GODT #1 løb af stablen den 25. februar 2018, hvor vi havde inviteret Line Kjær fra Munkeruphus og Anni Lave Nielsen fra Heerup Museum til en snak om de små udstillingssteder, deres udfordringer og ikke mindst deres fordele. Vi ser frem til at gentage begivenheden den 29. april 2018, hvor bl.a. Gammelgaard deltager.  Gammelgaard er et kunst- og kulturhus for moderne kunst beliggende i Hjortespring nord for Herlev, og vi ser frem til endnu et spændende perspektiv på “det lille udstillingssted”.

By |19/3 - 2018|Nyheder|

Nyhedsbrev december 2017

Culturebites ønsker alle kunder og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Nye tiltag…

Billede lånt fra www.teatermuseet.dk

I 2018 inviterer Culturebites til en række tema talks om mindre udstillingssteder uden for København med hver deres profil. Hvordan får man et mindre udstillingssted til at leve? Hvad prioriterer man, når økonomien er begrænset? Hvilken målgruppe? Hvordan markedsfører man og skaber interesse for udstillingerne? Munkeruphus leder Line Kjær giver den første talk i rækken. Foredragene vil foregå på Teatermuseet.

Hold øje med vores Facebookside.

By |7/12 - 2017|Nyheder|

Nyhedsbrev september 2017

Sommeren går nu på hæld, og vi ser frem til sensommerens mange spændende kunst- og kulturoplevelser.

Faurschou Foundation: Recent Acquisitions

Tracey Emin: The More of You the More I Love you, 2016. Faurschou Foundation. Billede lånt fra faurschou.com

Den 17. august åbnede Faurschou Foundations udstilling Recent Acquisitions, der præsenterer en lang række nye erhvervelser i samlingen. På udstillingen vil værker af Elmgreen & Dragset, Tracey Emin, Anselm Kiefer, Paul McCarthy, Bjarne Melgaard og Ai Weiwei kunne opleves. Udstillingen giver derfor et indblik i Faurschous mangefacetterede samling, og Culturebites har haft fornøjelsen af at oversætte kataloget i forbindelse med udstillingen. Læs mere på www.faurschou.com

By |9/9 - 2017|Nyheder|

Nyhedsbrev juni 2017

I forbindelse med sommerens mange spændende udstillinger har Culturebites oversat udstillingstekster og hjemmesidetekster for en række danske museer og udstillingssteder. Det kan du læse om i sommerens nyhedsbrev – og måske finde inspiration til egne sommerture rundt i landet. Rigtig god sommer!

Utzon Center: Svinkløv – fra Packness til Praksis

 
Svinkløv Badehotel og Utzon Center. Billeder lånt fra utzoncenter.dk

I forbindelse med udstillingen Svinkløv – fra Packness til Praksis har Culturebites korrekturlæst en række katalogtekster. Udstillingen, der er skabt sammen med den fynske tegnestue Praksis, omhandler genopførelsen af Svinkløv Badehotel, der brændte ned i september 2016, og undersøger fornyelsen af en arkitektur bundet til tradition og håndværk. Udover at præsentere arkitekturen og det håndværksmæssige samt den vilde natur, hvor badehotellet lå, byder Utzon Center også på smagsoplevelser, når køkkenchef Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel besøger Restaurant JØRN. Udstillingen Svinkløv – fra Packness til Praksis kan opleves fra og med den 17. juni frem til den 24. september. Læs mere her.

By |1/6 - 2017|Nyheder|

Nyhedsbrev april 2017

Endelig forår! I årets andet nyhedsbrev kan du læse om nogle af de opgaver, Culturebites har løst siden årsskiftet, og om nogle af forårets kommende kunst- og kulturoplevelser. Rigtig god læselyst!

Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By, Aarhus


Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By, Aarhus. Billede lånt fra plakatmuseum.dk

Dansk Plakatmuseum blev stiftet i 1993 på grundlag af billedkunstner Peder Stougaards store samling af plakater, som han grundlagde allerede i 1972. I 2006 blev museet en del af Den Gamle By, og det rummer i dag en samling på omkring 400.000 plakater fra hele verden. På Dansk Plakatmuseum kan man – udover den permanente samling af danske klassiske plakater – opleve skiftende udstillinger.

Culturebites har for Dansk Plakatmuseum oversat en række opslag til en bog om Europa. I øjeblikket kan man på Dansk Plakatmuseum opleve udstillingen ”Kunsten i Aarhus set fra plakaten”, der tager os med på en rundtur i det aarhusianske kunstmiljø, der har inspireret også udenfor landets grænser.

By |29/3 - 2017|Nyheder|

Nyhedsbrev januar 2017

I dette nyhedsbrev kan du læse om nogle af Culturebites’ seneste opgaver, om nogle af vinterens kunstoplevelser og om kommende udstillinger i det nye år. Rigtig god læselyst!

Ordrupgaard

Ordrupgaard


Pissarro, A Creek in Saint Thomas, Antilles, 1856.
Billede lånt fra ordrupgaard.dk

I anledning af 100-året for salget af De Vestindiske Øer sætter Ordrupgaard til marts spot på mødet mellem dansk guldalder og fransk impressionisme med særudstillingen Pissarro. Et møde på Skt. Thomas. Udstillingen fortæller historien om mødet mellem impressionisten Camille Pissarro og den danske maler Fritz Melbye og den kreative udveksling de to kunstnere imellem, hvilket giver en ny forståelse af impressionismens oprindelse. Udstillingen præsenterer begge kunstnere med værker udlånt fra museer og samlinger verden over.

Culturebites har oversat artiklen ”En strålende start i den nye verden” om de to kunstnere.

Udstillingen kan opleves fra 10. marts til 2. juli 2017.

By |14/1 - 2017|Nyheder|