Blog

Skjulte Skatte i Magasinet Kunst

I april-nummeret af Magasinet Kunst har Annemette Fogh, cand.mag., og Ann Patricia Breinholm Nielsen, BA-studerende i kunsthistorie, skrevet om udstillingen “Bestandsaufnahme Gurlitt” på Kunstmuseum Bern. Udstillingen rummer en række af de værker, der blev konfiskeret under Anden Verdenskig, og artiklen belyser både, hvad “entartete Kunst” historisk set har betydet, og hvad fundet af en samling som denne betyder.

Sæt kryds i kalenderen!

SMÅT ER GODT #1 løb af stablen den 25. februar 2018, hvor vi havde inviteret Line Kjær fra Munkeruphus og Anni Lave Nielsen fra Heerup Museum til en snak om de små udstillingssteder, deres udfordringer og ikke mindst deres fordele. Vi ser frem til at gentage begivenheden den 29. april 2018, hvor bl.a. Gammelgaard deltager.  Gammelgaard er et kunst- og kulturhus for moderne kunst beliggende i Hjortespring nord for Herlev, og vi ser frem til endnu et spændende perspektiv på “det lille udstillingssted”.

19/3 - 2018|Nyheder|

Kender du den om tolken?

Den gode oversættelse og sprogets begrænsninger

I denne globaliserede tid har vi adgang til litteratur og informationer fra hele verden med et enkelt klik. Kogebøger fra Frankrig, fagbøger fra Tyskland, romaner fra Italien. Men det er alligevel de færreste af os, der føler os sikre nok til at læse på et andet sprog end vores modersmål – Måske på engelsk, som vi trods alt præsenteres for tidligere og tidligere. Vi kan måske også lige kan en smule tysk eller spansk (sådan til husbehov), men faktum er, at mens verden åbner sig omkring os, bremses vi af vores eget (og Google Translates’) begrænsede ordforråd. Som den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein skrev, var hans sprogs begrænsninger også hans verdens begrænsninger.

12/3 - 2018|Udgivelser|

Nyhedsbrev december 2017

Culturebites ønsker alle kunder og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Nye tiltag…

Billede lånt fra www.teatermuseet.dk

I 2018 inviterer Culturebites til en række tema talks om mindre udstillingssteder uden for København med hver deres profil. Hvordan får man et mindre udstillingssted til at leve? Hvad prioriterer man, når økonomien er begrænset? Hvilken målgruppe? Hvordan markedsfører man og skaber interesse for udstillingerne? Munkeruphus leder Line Kjær giver den første talk i rækken. Foredragene vil foregå på Teatermuseet.

Hold øje med vores Facebookside.

7/12 - 2017|Nyheder|

Nyhedsbrev september 2017

Sommeren går nu på hæld, og vi ser frem til sensommerens mange spændende kunst- og kulturoplevelser.

Faurschou Foundation: Recent Acquisitions

Tracey Emin: The More of You the More I Love you, 2016. Faurschou Foundation. Billede lånt fra faurschou.com

Den 17. august åbnede Faurschou Foundations udstilling Recent Acquisitions, der præsenterer en lang række nye erhvervelser i samlingen. På udstillingen vil værker af Elmgreen & Dragset, Tracey Emin, Anselm Kiefer, Paul McCarthy, Bjarne Melgaard og Ai Weiwei kunne opleves. Udstillingen giver derfor et indblik i Faurschous mangefacetterede samling, og Culturebites har haft fornøjelsen af at oversætte kataloget i forbindelse med udstillingen. Læs mere på www.faurschou.com

9/9 - 2017|Nyheder|

Nyhedsbrev juni 2017

I forbindelse med sommerens mange spændende udstillinger har Culturebites oversat udstillingstekster og hjemmesidetekster for en række danske museer og udstillingssteder. Det kan du læse om i sommerens nyhedsbrev – og måske finde inspiration til egne sommerture rundt i landet. Rigtig god sommer!

Utzon Center: Svinkløv – fra Packness til Praksis

 
Svinkløv Badehotel og Utzon Center. Billeder lånt fra utzoncenter.dk

I forbindelse med udstillingen Svinkløv – fra Packness til Praksis har Culturebites korrekturlæst en række katalogtekster. Udstillingen, der er skabt sammen med den fynske tegnestue Praksis, omhandler genopførelsen af Svinkløv Badehotel, der brændte ned i september 2016, og undersøger fornyelsen af en arkitektur bundet til tradition og håndværk. Udover at præsentere arkitekturen og det håndværksmæssige samt den vilde natur, hvor badehotellet lå, byder Utzon Center også på smagsoplevelser, når køkkenchef Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel besøger Restaurant JØRN. Udstillingen Svinkløv – fra Packness til Praksis kan opleves fra og med den 17. juni frem til den 24. september. Læs mere her.

1/6 - 2017|Nyheder|

Kunstavisen: Ufortalte historier på SMK

28/5 - 2017|Udgivelser|

INVITATION: Sommeråbne Værksteder i Raadvad

Sommeråbne værksteder i Raadvad
Lørdag den 3. og søndag den 4. Juni 2017
Begge dage fra klokken 11-17

På Raadvad Gamle Knivfabrik inviterer kunstnere og kunsthåndværkere publikum indenfor i deres værksteder denne første weekend i juni. I de historiske og smukke omgivelser kan man spadsere fra værksted til værksted og opleve stemningen, og har samtidig mulighed for at købe kunst og kunsthåndværk med hjem. Tag familien med, oplev værkstederne i Raadvad og gå en tur i skoven.

Vi glæder os til at se jer!

Besøg eksempelvis Augusta Atla atelier/værksted
Herover: Ydra. Gouache på papir, 2017

Deltagere i forbindelse med sommeråbne værksteder Raadvad 2017
Augusta Atla, billedkunstner, tegning og grafik www.augustaatla.com
Aure Studio interiør/tøjdesigner, tryk og posters www.aurestudio.com
Aleksis Carlander, snedker, linolie behandlede håndlavede havemøbler
Elisabeth Lau Kieffer, keramisk formgiver, porcelæn og stentøj www.elisabethlaukieffer.dk
Lisbet Friis, tekstildesigner, tekstil www.lisbetfriis.dk
Joachim von Westen, egenproduktion af delikatesser
Sys Svinding, billedhugger, skulptur i granit, www.sys-svinding.dk
Per Jensen, håndlavede vandrestokke i træ
Katrine Skovsgaard, billedkunstner, smertevisualisering, pinholefotografi katrineskovsgaard.net
Per Arnoldi, billedkunstner malerier / unika keramik www.arnoldi.dk
Sofie Børsting, designer/kunstner, tegning og silketryk
Stine Ring Hansen, billedhugger, skulptur i bronze www.stineringhansen.dk
Karin Carlander, væver, tekstiler i hør. www.karincarlander.dk
Sophie Clemmensen, møbelsnedker, møbler/bakker, www.clemmesnedkeri.com
Yoshiki Nakahara, billedkunstner, akryl og oliemaleri

22/5 - 2017|Udstillinger|

Nyhedsbrev april 2017

Endelig forår! I årets andet nyhedsbrev kan du læse om nogle af de opgaver, Culturebites har løst siden årsskiftet, og om nogle af forårets kommende kunst- og kulturoplevelser. Rigtig god læselyst!

Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By, Aarhus


Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By, Aarhus. Billede lånt fra plakatmuseum.dk

Dansk Plakatmuseum blev stiftet i 1993 på grundlag af billedkunstner Peder Stougaards store samling af plakater, som han grundlagde allerede i 1972. I 2006 blev museet en del af Den Gamle By, og det rummer i dag en samling på omkring 400.000 plakater fra hele verden. På Dansk Plakatmuseum kan man – udover den permanente samling af danske klassiske plakater – opleve skiftende udstillinger.

Culturebites har for Dansk Plakatmuseum oversat en række opslag til en bog om Europa. I øjeblikket kan man på Dansk Plakatmuseum opleve udstillingen ”Kunsten i Aarhus set fra plakaten”, der tager os med på en rundtur i det aarhusianske kunstmiljø, der har inspireret også udenfor landets grænser.

29/3 - 2017|Nyheder|

“The Garden of Eden” i Rivista 2016-2017

Rivista, 2016-2017, 75th Anniversary Issue, artikel af Eugenio Bosco

1/2 - 2017|Udgivelser|